|







 
|
ELPLATEK A/S har sat sig nogle mål for virksomheden.
Vi ønsker at ELPLATEK A/S skal være Danmarks førende galvanovirksomhed, når det
gælder løsning af specielle opgaver, der kræver stor viden og præcision.
ELPLATEK A/S vil tilpasse produktionen løbende til de behov vore kunder har, og gennem et
tæt samarbejde med kunderne udvikle de teknikker, der er behov for.
For at sikre vores berettigelse på
markedet har vi nogle klare målsætninger vedrørende miljø:
Galvanisk overfladebehandling indebærer en påvirkning af miljøet.
Først og fremmest i positiv retning, idet overfladebehandling i mange tilfælde sikrer et
langt mindre ressource forbrug, gennem korrosionsbeskyttelse m.m.
Der er dog også tale om en industri der medfører en potentiel risiko for miljø
belastning bl.a. gennem forbrug af kemikalier, vand og energi.
Elplatek A/S har gennem de sidste mange år været meget bevidst om disse faktorer, og vi
arbejder løbende på at forbedre vore anlæg og installationer med henblik på mere
miljørigtig teknologi.
Vi anvender i størst mulig omfang lukkede skyllekredsløb med ionbytter systemer. Dette
sikrer et lavt vandforbrug, og giver mulighed for meget skrap kontrol med det spildevand
vi nødvendigvis må udlede. Vi foretager selv løbende målinger på vort laboratorium
for at sikre kvaliteten af vores vandrensning altid lever op til vore målsætninger om
minimal belastning af miljøet.
Virksomheden er naturligvis miljø godkendt og vorer miljøstyring og dokumentation er
certificeret i.h.t. ISO 14001, men vi stiller os ikke tilfredse med at leve op til dagens
krav, vi vil sikre at vi også lever op til morgen dagens krav.
|


|